Om mig

Velkommen til mit lille hjørne af internettet, hvor jeg plapre løs om løb. Men hvem er det så, der sidder bag skærmen og kloger sig?

Jeg hedder Morten, er 31 år gammel – og må indrømme, at jeg efterhånden er blevet helt glad for at løbe. Da jeg begyndte med at løbe lidt i 2010 var udgangspunktet ikke specielt godt. I mine teenageår var jeg rimelig aktiv med håndbold flere gange om ugen og rulleskøjter på (næsten) daglig basis. Det gik dog hurtigt af fløjten, da jeg flyttede hjemmefra. Håndbold blev erstattet af computerspil og rulleskøjterne blev udskiftet med fester – ikke nogen stor overraskelse der…

I 2010 var en normal løbetur på lige godt 3 km, sådan gik min løbetræning i knap tre år inden distancen blev øget til ca. 5,5 km. På det tidspunkt forsvor jeg, at jeg nogensinde skulle løbe en halvmaraton og da slet ikke en fuld maraton. Sådan har man et standpunkt til at man tager et nyt og i slutningen af 2013 løb jeg mit første halvmaraton. Eller løbe er nok så meget sagt, jeg har altid været meget konkurrence menneske – sjældent imod andre, men altid imod mig selv. Mine løbeture var altid fuld gas fra start, ingen opvarmning, ingen intervaller, ingen restitutionsture – men bare løb hurtigst muligt – hver gang!
Mit første forsøg på en halvmaraton endte med at jeg døde på 11. km og måtte skifte imellem at løbe og gå de sidste 10 km. Bevares en sluttid på 1:40:05 er ikke et dårligt udgangspunkt, men det tog næsten et år, inden jeg fik lyst til at prøve igen. Jeg var stadig ikke i stand til at gennemføre i løb, men tiden blev trods alt forbedret med 5½ minut.

Fast forward til sommeren 2015 – halvmaraton var efterhånden blevet en kendt distance og jeg var efterhånden oppe og løbe 10-12 km 2-3 gange om ugen. Endnu en gang kunne Dorte (Min kone) sige “Hvad sagde jeg?” da jeg med en vis entusiasme i stemme meddelte, at jeg ville løbe Copenhagen Marathon i 2016. Man har som sagt et standpunkt til man tager et nyt, og den 11. januar 2016 begyndte jeg min maraton træning efter et sløjt efterår med en måneds løbepause i december. Den 22. maj gik det løs i et bragt af en løbefest i Københavns gader – og jeg gennemførte mit første maraton.

Igennem de sidste 5-6 år er jeg gået fra at løbe en meget beskeden distance og træne relativt ustruktureret til at træne med omtanke og gennemføre et maraton. Det gør mig bestemt ikke til ekspert og endnu mindre specielt atletisk – men nok bare en slatten løber, der har fundet ud af, at han måske ikke er helt slatten alligevel. Og den følelse vil jeg gerne dele lidt ud af igennem bloggen!

Klovneløb i Støvring - næsen kunne måske blive et fast indslag? :-)

Klovneløb i Støvring – næsen kunne måske blive et fast indslag? 🙂